Servietter til barnedåb: Skab et smukt udtryk til dit barns første fest
Der er nok at se til, når man skal planlægge en barnedåb. Både fordi det altid er omfattende at planlægge en større festlig begivenhed, men også fordi hele planlægningen foregår, mens du samtidig skal falde til i din nye rolle som mor eller far, og imens du samtidig er præget af søvnunderskud, en helt ny virkelighed og stort set hele tiden har en baby på armen.
Der er mange delelementer, der skal falde på plads, når I skal planlægge en barnedåb. Først og fremmest skal der inviteres en række gæster, I skal lave en aftale med kirken, som den lille ny skal døbes i, I skal finde de lokaler, som dåben skal afholdes i, I skal have bestilt god mad til gæsterne, og så skal I tænke over, hvordan bordene skal pyntes og dekoreres.
Her på siden har vi samlet lidt inspiration til, hvordan I med servietter kan skabe et smukt udtryk på festbordene til jeres forestående barnedåb. Vi giver både inputs til, hvordan servietterne kan foldes, men også idéer til, hvordan I generelt kan skabe et smukt pyntet bord med servietterne som et centralt element.
Barnedåb: Servietter og pynt
Der er meget tradition forbundet med barnedåbspynt, og rigtig mange forældre går særligt meget op i, hvordan bordpynten ser ud til netop en barnedåb. Det hænger selvfølgelig i høj grad også sammen med, at mange anser dåben som en måde at byde det nye familiemedlem velkomment. Et af de vigtige elementer i bordpynten til en barnedåb er servietter. Servietter kan se ud og foldes på et hav af måder, og det er ofte blot jeres stil og smag, der sætter grænserne.
Pynten til barnedåben hænger selvfølgelig i høj grad også sammen med, hvilken type arrangement I holder. Det er forskelligt, hvordan man fra familie til familie vælger at afholde en barnedåb. Nogle holder et meget formelt arrangement med velkomstdrinks, bordkort og den helt store anretning, mens andre holder et arrangement med en mere uformel stemning hjemme i haven med en lettere anretning, havespil og kolde drikkevarer. Nogle vælger at invitere til brunch, mens andre inviterer til frokost eller et varmt bord.
Hvis I holder et mere uformelt arrangement, giver det måske ikke den helt store mening at bruge lang tid på at folde servietter i diverse udformninger. Til sådan et arrangement vil en serviet med et fint motiv, mønster eller tekst være både dekorativ, passende og fin. Hvis I holder et mere formelt arrangement derimod, vil det ofte passe bedre ind med foldede servietter, som har en central plads i borddækningen. Læs med her på siden, hvor vi giver tips til begge dele.
Servietter til barnedåb: Simpelt udtryk
Der skal selvfølgelig altid servietter til, når man holder en fest, hvor man serverer mad. Man kan vælge at lade servietterne være centrale i borddækningen, men man kan også vælge et mere simpelt udtryk, hvis det passer bedre til jeres stil og tanker.
Særligt, hvis I generelt har en mere vild bordpynt, kan det være en god idé at tone servietternes udtryk lidt ned. Et festbord med for meget pynt kan nemlig virke rodet, og som gæst lægger man ikke mærke til alle de fine detaljer ved pynten, hvis der er for meget af den. Man kan ikke se skoven for bare træer, som man siger. Derfor kan det være en god idé at køre et mere simpelt udtryk på servietterne, hvis I har planer om, at den øvrige bordpynt skal have fuld skrue.
I kan vælge at lave et simpelt udtryk med jeres servietter ved enten at lave en simpel foldning eller ved at vælge ensfarvede servietter, som passer til det øvrige farvetema, som I kører. Der findes et hav af flotte servietter til barnedåb med fint print, mønstre, figurer, tekst og farver, og de er både rigtig flotte og meget dekorative. Til et simpelt udtryk fungerer de dog knap så godt, og det er i et sådant tilfælde derfor bedre at vælge ensfarvede servietter.
En simpel foldning kan se ud på mange måder, og det kan i mange tilfælde faktisk være nok blot at bukke servietten eller lave en meget nem og ligetil foldning, hvis I ønsker et mere minimalistisk og simpelt udtryk på servietterne, så der er mere plads til at give den fuld skrue på den øvrige bordpynt.
Servietter til barnedåb: Servietterne i centrum
Hvis I har valgt en mere simpel borddækning med mere minimalistisk bordpynt, kan I vælge at skrue op for servietternes fokus. Det kan I gøre ved enten at købe dekorerede servietter med mønstre, figurer, tekst og motiver, eller I kan gøre det ved at lave en flot servietfoldning til jeres barnedåb.
Ofte er det en god idé at holde sig til enten at vælge servietter med motiv og tekst eller lave en flot servietfoldning. Hvis I har købt servietter med et stort og flot motiv eller en fin tekst, så vil de være mindre tydelige og træde mindre frem, hvis I dertil også folder dem og derved gemmer motivet lidt væk. Hvis I ønsker at kaste jer ud i en fin servietfoldning til jeres barnedåb, kan I med fordel vælge ensfarvede servietter eller servietter med et mere simpelt udtryk og mønster.
Der findes mange eksempler på deciderede barnedåbs-servietter, som er servietter, der er særligt designet til at fungere til en barnedåb. Det kan for eksempel være servietter med motiv af en lille baby og en stork, en baby i dåbskjole, servietter med en sut eller lignende. Vælger I sådanne servietter, er det ofte en god idé at lade foldningen være og dermed lade servietten komme til sin ret i sig selv.
Servietfoldning til barnedåb: Planlæg jeres tid
Foldede servietter til barnedåb er lige så smukt, som det er tidskrævende, og det i sig selv gør ikke noget, hvis I sørger for at afsætte den nødvendige tid. Mange vil gerne folde servietter til en barnedåb, og det er meget forståeligt, da det er både fint og dekorativt.
I skal dog huske at medregne, at I ikke kommer til at kunne gøre tingene lige så hurtigt, som I kunne før i tiden. Med en baby på armen tager tingene længere tid, og I kan være nødt til at tage pauser undervejs til bleskift, amning eller flaske, kram og omsorg eller lidt leg. Derfor går tingene, som I ved, langsommere, end de ellers gør.
En måde at komme omkring dette er, at I sørger for at folde servietterne i god tid. Sørg for at pynte festlokalet op dagen før, hvis I har mulighed for det. Så har I både en del mere tid, end I vil have morgenen før dåben, men I slipper også for at stresse rundt med borddækningen morgenen inden dåben. Så slipper I for at jage borddækningen igennem, imens maden er på trapperne og gæsterne på vej mod kirken, og måske endda for et resultat, som I ikke er tilfredse med.
Afsæt god tid til at pynte op og folde servietter dagen inden dåben. Start tidligt på dagen, så I kan komme hjem i god tid. Både fordi det er rarest for jer at være hjemme i ordentlig tid, men også så jeres lille baby kan få en rolig aften inden morgendagens festligheder. En barnedåb er en god og fantastisk dag, men det er også en vild dag for baby med en masse indtryk, mange mennesker og uvante rammer. Det kan derfor hurtigt blive meget for den lille ny, hvis det er to dage med fart på.
Spørg om hjælp til borddækningen, bordpynten og servietfoldningen til barnedåben. I har rigeligt at se til med planlægningen og har måske endda nok at se til med den lille ny, så der er ingen skam i at spørge om hjælp hos den nærmeste familie og venner. Der findes ikke mange mennesker, som vil sige nej til at hjælpe med den slags, og det kan hurtigt blive en rigtig hyggelig dag, hvis I hjælpes ad, afsætter god tid, holder pauser undervejs og medbringer lidt drikkevarer og snacks.
Foldede servietter til barnedåb: Kjole
Et af de klassiske eksempler på en flot servietfoldning til en barnedåb er en kjole. På YouTube og Google kan man finde mange fine guides til, hvordan man kan folde servietter, så de ligner en lille dåbskjole. Denne type servietfoldning passer jo helt perfekt til dagens tema, og så er det både dekorativt og fint. Foldede servietter til barnedåb må nemlig gerne være lidt sjove og anderledes, da det jo er meget få gange i livet, at man skal arrangere og afholde en barnedåb.
Hvis I vælger at lave en servietfoldning til barnedåben, som ligner en kjole, er det en god idé at holde den øvrige borddækning mere nede på jorden og minimalistisk. Så træder de fine, foldede servietter, som I har brugt lang tid på at lave, rigtigt frem. I kan for eksempel dække et bord med ensfarvede duge, friske blomster i vaser og levende lys i lysestager, smukke bordkort og de foldede servietter, som ligner kjoler. Det vil være et både smukt, fint og minimalistisk dåbsbord.
Det er en rigtig fin idé at folde servietterne til en barnedåb som en kjole, fordi kjolen netop har en ret central betydning til de fleste barnedåb. Der er noget helt specielt over at se sine børn i en dåbskjole. Det sker kun den ene gang i livet, og så er der tit også meget historie, nostalgi og affektion forbundet med den dåbskjole, man har i de fleste familier.
Foldede servietter til barnedåb: Sko
Foldede servietter til en dåb kan også tage form af en lille sko. Servietfoldning til barnedåb, der ligner en sko, er endnu et klassisk eksempel på en fin og dekorativ måde at dække bordet på til barnedåb. Du kan på YouTube ligeledes finde mange fine og udførlige guides til, hvordan du folder en serviet, så den ligner en sko. Kast jer ud i det, og sørg for at øve jer lidt på forhånd, så I ikke står helt på bar bund dagen inden barnedåben.
Igen er de foldede servietter til dåb, der ligner en sko, et eksempel på en borddækning, som går bedst hånd i hånd med en mere simpel bordpynt. På den måde træder de servietter, som I har brugt lang tid på at folde, nemlig bedst frem. Dæk bordet med en ensfarvet dug, hold den øvrige bordpynt simpel og til et minimum, sørg for at lave eller købe nogle smukke bordkort, og lad så servietten træde frem og tage fokus.
Der er megen symbolik og historie forbundet med barnets første sko, og derfor er sko også et motiv, som går igen i mange babyrelaterede sammenhænge. Mange vælger at få forsølvet deres børns første par sko, så de til evig tid kan være et minde, en pyntegenstand og senere i livet en souvenir, som børnene kan få med sig hjemmefra. Der er noget helt specielt over barnets første sko og første skridt, som de fleste forældre vil huske til evig tid.
Generelle tips til at folde servietter til barnedåb, så de bliver pæne
Når man skal folde servietter, skal man ofte huske at købe nogle lidt større servietter. Der skal nemlig være lidt at folde af. Oftest vil middagsservietter, som man typisk vil dække op med, hvis man får gæster til aftensmad, være mest velegnede, medmindre guiden til servietfoldningen siger noget andet. De helt små frokostservietter eller kaffeservietter er sjældent gode, da det bliver for småt i udtrykket i sidste ende og for svært at folde.
Husk at være omhyggelig med at lave helt skarpe folder og kanter, når du folder servietterne, da det giver et mere skarpt udtryk til sidst. Når du folder servietterne, så sørg for at lave et skarpt og tydeligt buk hele vejen ned. Det er ikke nok blot at trykke lidt hist og pist. Du kan sammenligne det med, da du var barn og lavede papirfly. Folderne og kanterne lavede man ofte helt skarpe ved at skrabe med en lineal, så papirflyveren blev spids og god til at flyve. Det er samme princip her.
Sørg for at øve dig på forhånd. Det tager ofte et par forsøg, før det sidder helt i skabet, når du skal lære at folde servietter på en ny måde. Ofte vil du måske have brug for at sidde lidt med det selv i ro og mag uden at blive forstyrret, imens du læser en guide eller ser en film på YouTube. Sørg derfor for at øve dig på forhånd, så du ikke skal lære nyt og koncentrere dig en masse, imens I står ude i lokalerne, hvor dåben skal holdes, midt i opdækningen og et tidspres med få timer igen til dåben.
Vær flere om at folde servietterne, hvis I får mange gæster. Det kan både være en lang og kedelig affære at skulle folde 60 servietter, og hvis man kaster sig ud i projektet alene, kan man måske have lyst til at droppe det, inden man når halvvejs igennem. Sæt noget god musik på, sæt jer to eller flere sammen ved et bord, og hyg jer med at få foldet servietterne. Så går det både hurtigere, og det bliver til en hyggelig social ting, som I kan gøre, imens I glæder jer til barnedåben sammen.