Bordkort til bryllup – tænk ud af boksen, og skab fine bordkort
Er jeres bryllup lige om hjørnet? Der er en million ting, der skal være styr på til et bryllup, og alle vil gerne have et bryllup, der er så fantastisk og personligt som muligt. Det bliver det kun, hvis I har styr på alle detaljer – såsom bordkort til bryllup.
Vi skal nok hjælpe jer på vej. I denne artikel kommer vi nærmere ind på, hvordan I kan lave jeres egne bordkort. Vi giver jer idéer, der skal inspirere jer og lære jer at tænke kreativt og ud af boksen.
Det er bare med at komme i gang.
Få styr på alle detaljerne
Der er som sagt en masse, I skal have styr på, inden brylluppet går i gang. I skal have styr på festens lokation, festmåltidet, gæstelisten, brudetøj og pynt til selve festen. Bordkort kan hurtigt blive glemt i kaosset, men det er en vigtig detalje, der får gæsterne til at sætte sig de rigtige steder til festen. Og det kan have stor betydning for stemningen.
Det er jer, der skal lave bordplanen, og den er ofte lavet med henblik på, at alle skal have en god fest. Derfor har I måske forsøgt at sætte jeres venner i samme aldersgruppe sammen eller alle singlerne ved et bord. I har måske også sørget for, at tante og svigermor sidder langt fra hinanden, fordi de altid kan findes noget at skændes om. Bordplanen kan gøre meget til at skabe den bedste stemning blandt gæsterne. Og her spiller bordkortene selvfølgelig også ind.
Bordkort til bryllup – find det rette tema
Det første, I skal gøre, når I skal finde ud af, hvordan jeres bordkort til bryllup skal se ud, er at finde temaet for festen. I har sikkert allerede et overordnet tema, som går igen i planlægningen af brylluppet. Måske jeres tema er romantisk og klassisk eller rustikt og unikt. Hvis det ikke er tilfældet, kan I tage et kig på brudetøjet. Er det enkelt? Har det mange detaljer eller er det mere utraditionelt?
Brylluppets tema kan komme til udtryk i alt fra valg af bryllupsmenu, lokalets pynt til brudeparrets påklædning. Det er det samme tema, der skal gå igen i bordkortene. Hvis I har et meget klassisk og traditionelt bryllup, kan det være en idé at vælge bordkort, der er enkle i farverne med klassisk kalligrafi. Hvis I har valgt at arrangere et anderledes bryllup, så kan det være, at I skal vælge nogle bordkort, der også skiller sig ud og er unikke.
Det klassiske bordkort til bryllup
Hvis I går efter de klassiske bordkort til bryllup, kan I ofte lave dem selv meget nemt eller få en virksomhed til at printe dem for jer. Hvis I skal lave dem selv, kræver det kun, at I har noget groft papir i en klassisk farve – eksempelvis beige eller hvid og en tusch. De klassiske bordkort til bryllup står ofte på bordet foldet i form af en trekant, der skaber balancen. På den måde kan det stå selv, og I behøver ikke at have en bordkortholder. De klassiske bordkort med navn til bryllup kan bruges til alle typer af bryllupper, og det er et bordkort, I ikke kan gå galt i byen med.
Hvis I gerne vil gøre det klassiske bordkort lidt mere personligt, kan I selv skrive alle navnene derpå. Hvis I er dygtige til at skrive skråskrift, kan I blot gøre det. Men I kan også google jer frem til andre smukke måder at skrive på og så vælge en af disse måder. Sørg for, at det første bogstav er ekstra fint og stort, og skab på den måde et superklassisk og romantisk udtryk. Her er det enkle i fokus.
Bordkort til bryllup – lav selv
Hvis I vil lave jeres egne bordkort til bryllup, er der masser af muligheder. Det gælder blot om at finde jeres kreative side frem og tænke ud af boksen. Ofte kræver det ikke meget mere af jer, end hvis I køber færdiglavede bordkort. Det kræver måske lidt mere tid, men i sidste ende får I også et resultat, der er mere personligt og ofte også sjovere for gæsterne. Det skaber gode minder, som ikke bliver glemt lige med det samme.
Igen skal I tænke temaet ind i bordkortet. Find ud af, hvad I gerne vil udtrykke med bordkortet. Skal det være sjovt, romantisk eller sødt? I skal også finde ud af, om der er elementer, som I har i forvejen. Har I måske allerede billeder, tuscher, papir eller lignende, som kan bruges til bordkortene? Nedenfor kommer vi med idéer til bordkort til bryllup, som I kan lave selv.
Idéer til bordkort til bryllup – fra små æsker til bordkort i træ
Når I skal lave jeres bordkort, gælder det om at tænke anderledes og unikt. Vi har flere idéer til bordkort til bryllup. Lige fra små, fine æsker til et rustikt look med bordkort lavet af træ.
I kan eksempelvis lave en lille æske, som I selv har foldet, og som har navnet på gæsten uden på æsken. Hvis I folder æsken som en firkant, kan I ovenikøbet bruge den til at opbevare en lille ting. Det kunne eksempelvis være små, fine bolsjer med brudeparrets initialer eller noget andet sødt. På den måde får hver gæst en lille, personlig og unik gave, som de kan tage med hjem sammen med selve bordkortet.
Det eneste, I behøver, er noget kraftigt papir, som I kan folde, en tusch til at skrive navnet og måske noget fint bånd, som kan sættes på æsken. De små, fine bolsjer kan købes i forvejen med de rette initialer, eller I kan finde noget andet slik. En fordel ved denne form for bordkort er, at I kan placere den fine æske på hver tallerken, og så pynter det også i sig selv. Det er altså et bordkort, der har mange forskellige funktioner.
I kan også folde æsken, så den ligner en lille smoking med skjorte og butterfly. Det kræver nogle foldeteknikker, men I kan hente masser af inspiration på YouTube. I kan også købe jakkesætsbordkort, hvis I ikke tør at gå i kast med dem selv. De er rigtig fine, hvis I har et bryllup der er knap så klassisk, men sjovt og personligt. Æskens sorte og hvide farver kan gå igen i hele bordpynten, så brudens hvide kjole og gommens sorte jakkesæt kan være temaet for al pynten.
En anden ide kunne være et bordkort af træt til bryllup. Et rigtig fint tema til et bryllup kan også være naturen. Så kan I holde farverne lyse og enkle og hente elementer fra naturen ind i lokalet. Det kan være, at I har fine blomster eller blade liggende på bordene eller grene til at hænge fra lofterne. Naturen kan også gå igen i bordkortene. I kan for eksempel lave et helt enkelt og naturligt look med en lille, rund træskive med gæstens navn på.
Så får I et rustikt look fra barken på træet, men holder det samtidig enkelt, fordi overfladen på træet er glat og fin. Det kan nemt laves, hvis I kender en, der har en sav. Så skal I bare finde en tyk gren og skære den i lige store stykker. Det gør ikke noget, at den ikke er helt jævn, og at de ikke bliver lige store. Det skaber bare et rustikt look på bordet.
Bordkortholder til bryllup
Hvis I ikke laver nogle bordkort, der kan stå eller ligge, som både æsken og træskiven kan, så er det en god idé at tænke over, om I skal have en bordkortholder. En bordkortholder kan holde bordkortet, så det ses tydeligere. I kan købe mange søde bordkortholdere, såsom et lille, fint metalhjerte, der kan holde bordkortet.
I kan også bruge en stofserviet som en form for bordkortholder. Hvis I skal have servietter på bordene, kan I lige så godt kombinere dem med bordkort. Det er en simpel og fin måde at arrangere et bordkort på. I kan placere servietten på tallerknen og sætte et rundt eller en anden form for bordkort om servietten med en snor. Det kan være en fin kontrast at have en grov snor og et fint bordkort. For at give det hele et sidste touch kan I stikke en gren med blade eller nogle fine blomster ind mellem snoren og servietten. Så har I også noget fint pynt til tallerknen. På den måde har I fået inkorporeret bordkortet i selve bordpyntningen.
I kan også bruge glasset på bordet som en bordkortholder. Hvis I laver et bordkort i fint papir, kan I lave et lille hak i bordkortet med en saks eller kniv. På den måde kan bordkortet hvile på vinglasset og på den måde holde sig oppe. Hvis I gør det, vil det være en god idé at forme papiret som en figur eller lignende, så I gør bordkortet personligt. I kan eksempelvis klippe et hjerte eller en fin sommerfugl, som kan sættes fast på kanten af glasset.
Bryllupsbordkort – sådan gør I
Når I har fundet jeres tema for brylluppet, gælder det om at finde ud af, om I vil lave jeres bordkort selv, eller om I vil købe dem. Det kan også være en fordel at bruge en skabelon til bryllupsbordkort. De kan findes flere steder på nettet og kan eksempelvis bruges i Word eller direkte hos forhandleren. Så skal I blot oplyse navn og eventuelt indsætte et billede, og så printer firmaet bordkortet for jer. Det er en meget nem og ligetil løsning.
I kan også finde en skabelon i programmet Canva, der har utallige skabeloner til bryllupsbordkort. Så gælder det bare om at vælge den skabelon, der passer bedst til jer og jeres bryllup. Hvis I finder en skabelon, kan I også selv printe jeres bordkort. Det er en fordel, fordi I så ikke behøver at vente på, at de bliver færdige hos forhandleren.
Hvis I vælger at lave jeres bordkort selv, så skal I blot ud at finde tingene til at gøre det. Det kan I ofte gøre i hobbybutikker. Her kan I også få mere inspiration og idéer til jeres bordkort. Husk, at I skal have rigeligt med materialer til at lave alle bordkortene og gerne lidt ekstra, så I har plads til at lave fejl.
Husk også bordnumre
Ud over bordkort til bryllup skal I også huske at lave bordnumre. Det gælder især, hvis I holder et stort bryllup. Bordnumrene gør det nemmere for gæsterne at finde deres pladser, og det er nemmere for jer at finde ud af, hvor de forskellige gæster sidder henne. Bordnumrene kan også laves sjove og fine ligesom bordkortene. Igen gælder det bare om at tænke kreativt.
Det kan være en god idé at vælge en type bordnumre, der passer til bordkortene. Så hvis I har valgt bordkort i træ, kan det være, at I skal have en større træstub på midten af bordet, hvor nummeret står.
En anden sød måde at skrive nummeret på er med en ballon. Hvis I har en heliumballon med nummeret på, der svæver i en snor fra midten af bordet, får I en virkelig sød effekt. På den måde skaber I også flere niveauer i bordpynten. I kan eksempelvis købe hvide balloner med numre i guld.
Kom i gang med bordkort til bryllup
Vi håber, at I har fået inspiration og blod på tanden til at prøve at lave jeres egne bordkort til brylluppet. Nu skal I bare i gang med at tænke kreativt og finde ud af, hvilken type bordkort der passer bedst til lige netop jeres bryllupsfest. Find ud af, hvad I har tid og overskud til at lave, og sæt eventuelt jeres brudepiger eller andre venner til at hjælpe jer med at lave dem. Så får I også en sjov dag ud af det. Så er det bare med at komme i gang.