Tips til leje af festlokale: overvejelser, tanker og råd
Står du over for en stor begivenhed i dit liv, er det en helt oplagt mulighed for at holde en stor fest for venner og familie. Det kunne være, at du skal giftes med din udkårne og skal holde bryllup, eller måske er der tale om et barnedåb eller en stor fødselsdag? Uanset hvad anledningen er, skal det helt sikkert fejres med en kæmpe fest.
Dog kræver store fester ofte store lokaler, der kan rumme alle dine yndlingsmennesker. Det er nemlig de færreste, der kan invitere 50+ mennesker forbi derhjemme til en stor fest. Derfor er det helt oplagt at leje et festlokale til lejligheden. Festlokaler er det, de fleste tyer til ved livets store fester, for her er der (næsten) ingen begrænsninger på antallet af gæster.
Festlokaler, der lejes ud, kan se vidt forskellige ud. Det kan nemlig både være nogle, der lejes ud af private, men det kan også være nogle, der er en del af en forening eller måske noget helt tredje. Lokalerne kan naturligvis også variere i størrelse, udformning og indretning – for bare at nævne nogle få faktorer.
Det afgørende, når du skal finde det helt ideelle festlokale til din fest, er, at din mavefornemmelse er med dig hele vejen. Derudover skal størrelsen også kunne rumme alle dine gæster, tanker og forhåbninger, og beliggenheden skal naturligvis også give mening.
Men hvordan finder du det helt perfekte festlokale for dig? Det hjælper vi dig med, da vi har samlet en række gode råd til, hvordan du kan begå dig, og hvad du kan overveje, når du skal leje et festlokale til din fest. Læs med her og få konkrete tips til, hvordan du skal forholde dig, når en fest kræver en udlejning af et festlokale.
Hvordan finder du festlokaler til leje?
Der kan være forskellige måder at finde festlokaler på. Ofte har de, der udlejer festlokaler, dog en hjemmeside. Derfor kan du, når du leder efter festlokaler, først og fremmest begynde at kigge rundt på nettet. Her er det væsentligt at søge efter festlokaler i den by eller det område, hvor du gerne vil holde festen.
På den måde begrænser du også din søgning. For søger du bare på ”Festlokaler til leje”, vil du blive bombarderet med muligheder og tilbud rundt omkring i landet. Og det er jo ikke nødvendigt, hvis du for eksempel gerne vil holde fest i Jylland, men med din søgning får foreslået festlokaler på Sjælland.
Når du har begrænset din søgning, kan du med fordel begrænse den endnu mere ved at skrive det antal personer, festlokalet skal kunne rumme. Det kunne også være antal kvadratmeter. Det nytter jo ikke noget at få et festlokale til 50 mennesker, hvis I måske skal være 100 eller flere.
Prisen på leje af festlokaler kan også have en stor betydning. Måske har du et budget, der skal overholdes, eller så er prisen omvendt ikke så vigtig for dig. Dette skal du gøre op med dig selv, når du leder efter et festlokale. Priserne på leje af festlokaler kan variere meget – både i forhold til lokation, størrelse samt lokalets udseende og udformning. Så søg efter det festlokale, der passer bedst til det, du leder efter.
Besøg forskellige udlejere, der tilbyder leje af festlokaler
Når du har søgt rundt forskellige steder på nettet efter festlokaler, er det tid til at lave en liste over interessante lokaler. Ofte er det svært at vælge ud fra en beskrivelse og nogle billeder, hvilket festlokale der ville være bedst for dig.
Festlokalerne skal med andre ord ses i virkeligheden. Det giver en helt anden fornemmelse at stå midt i festlokalerne og mærke stemningen. Så tag fat i udlejerne og hør, hvornår du kan komme og tage et kig på stedet. Her er det vigtigt at tage en notesblok med, så du kan notere dig, hver gang du kommer i tanke om et spørgsmål til udlejerne. Notesblokken kan også på forhånd rumme nogle spørgsmål, du gerne vil komme omkring.
Spørgsmål, du kan stille udlejerne af festlokalet
- Er det muligt at leje lokalet/lokalerne i flere dage?
- Hvornår skal vi senest være ude af festlokalet?
- Hvad er det højeste antal gæster, festlokalet før har rummet?
- Hører slutrengøring med i lejeprisen, eller skal vi selv gøre rent?
- Hører der service med i lejen, eller skal man selv medbringe det?
Dette er blot nogle eksempler på, hvordan spørgsmål til udlejerne kunne lyde. Vurder, hvad der er væsentligst og det mest afgørende for dig at vide nu og her.
Når du er på stedet, så husk også at tage nogle billeder. Det kan især komme dig til gode, hvis du ender med at vælge det gældende festlokale. Så er det bagefter nemmere at visualisere, hvordan bordene skal stå, hvor en eventuel DJ skal placeres og så videre.
Hvis du alligevel er mødt op på stedet, hvor festlokalet er, så gå en tur i området. Det giver en helt anden fornemmelse af omgivelserne. Det kan helt sikkert også være med til at afgøre din endelige beslutning om, hvorvidt festlokalet er det rette for din festlige begivenhed.
Overvej, om du skal bruge festlokaler med overnatning
Hvis du ender med et festlokale et sted langt væk fra offentlige transportmuligheder, eller du ved, at festen kommer til at vare hele natten, kan overnatningsmuligheder være guld værd. Det gælder ikke kun for dig selv, men også for dine gæster. Bliver festen fyldt med aktiviteter og lækre drinks, der får gæsterne ud på dansegulvet, er det ofte mindre attraktivt at tage hjem i god tid.
Gør derfor festen endnu federe ved at vælge et festlokale med mulighed for overnatning. Så kan I alle sammen feste hele natten uden at bekymre jer om at skulle køre hjem. Det skal dog ikke være et krav, at alle gæster skal overnatte. Det skal blot være en mulighed for dem, der gerne vil.
Dagen derpå kan du forkæle dine gæster med en lækker omgang brunch og naturligvis kaffe i rigelige mængder. Det giver også dig og dine gæster mulighed for at vende gårsdagens og nattens festligheder. På den måde varer din fest ikke kun én dag, men strækker sig over to dage med glade gæster og festlige indslag.
Et festlokale med overnatningsmuligheder er ideelt for dig, der ved, at der kommer gæster, som gerne vil feste hele natten. Det kunne eksempelvis være i forbindelse med et bryllup eller en stor 40-års fødselsdag. Overnatningsmulighederne giver festen en helt anden stemning, som du med fordel kan overveje til din fest.
Lav bordplan, og kortlæg festen efter festlokalet
Når du står over for at skulle holde en stor fest, er festlokalet en af de faktorer, der skal på plads allerførst. Der er nemlig kamp om udlejningerne, da festlokaler kan bruges til en masse forskellige anledninger og begivenheder. Få derfor styr på dit festlokale, så du kan komme videre med alt det andet, der er sjovt, når man planlægger fester.
Festlokalet er så vigtigt at få på plads, da det er afgørende for antallet af personer, der kan inviteres, og ikke mindst bordplanen og hele indretningen af lokalet. Før du har fået festlokalet i hus, ved du nemlig ikke, om du skal lave bordplan efter firkantede, rektangulære eller runde borde. Det kan altså have afgørende betydning for bordplanen.
Hvor DJ’en, gavebordet og måske selfieboden skal placeres, kan også planlægges efter festlokalets størrelse. Er der en ting, der er vigtig at have styr på først i din planlægning, er det altså festlokalet.
Alt efter hvordan festlokalet ser ud, kan du også bedre planlægge udsmykningen, farvetema og generelt alt, hvad der har med interiør at gøre. Det vil for eksempel se forkert ud at holde festen i rå og neutrale omgivelser, hvis man ønsker en romantisk stil. Så hvis det er et bryllup, du står over for, så kig eventuelt efter festlokaler, der udlejes med fine stole eller måske med smukke bjælker i loftet eller noget andet romantisk.
Det er vigtigt, at du overvejer nøje, hvilket festlokale du skal have til din fest. Festlokalet danner ramme om de festlige begivenheder, og det kan altså være helt afgørende for selve festen. Gæsterne, og du, vil huske tilbage på festen og herunder også festlokalet. Det vil altså blive forbundet med en masse gode minder. Så hvorfor ikke kigge tilbage og få følelsen af, at du valgte de helt rigtige rammer til en uforglemmelig fest?
Planlægning af festen – dette skal du have styr på (i kronologisk rækkefølge)
- Festlokalet/lokalerne, hvor festen skal holdes
- Mad og drikkevarer: Skal maden leveres af en kok, eller skal det være mad udefra? Skal drikkevarerne være en del af maden, eller sørger du selv for det?
- Invitationer til gæsterne
- DJ/musik til festen
- Eventuelt en fotograf
- Udsmykning og interiør som blomster, servietter, særligt bordpynt og så videre.
Skal du bruge køkken til festen eller ej?
Det er forskelligt fra person til person, om man ønsker et tilhørende køkken til festlokalet. Har du hyret en kok til at tage sig af den lækre mad, eller er du mere til buffet, der kommer udefra? Hvis du er interesseret i at få maden lavet undervejs til festen, er det altså en nødvendighed at have et køkken til rådighed. Ellers kan kokken ikke lave mad.
Hvis din fest rummer mere end 50 personer, er det måske endda et stort tilhørende køkken, du har brug for. Overvej, hvad dine krav er, og lej et festlokale derudfra. Det nytter jo ikke noget at stå med et lejet festlokale og en hyret kok uden et køkken til rådighed. Så undgå at stå i situationer som denne, og tænk over dine muligheder.
Et festlokale med køkken er dog en klar fordel i de fleste situationer. Det giver dig mere frihed og fleksibilitet i forhold til mad. Faktisk er det de færreste festlokaler, der ikke også består af et køkken. Nogle gange kan køkkenet dog godt være så lille, at det kan være vanskeligt at tilberede en masse mad derude.
I anledninger, hvor en masse mennesker samles til et kortere dagsarrangement, kan et festlokale med et lille tekøkken dog sagtens være tilstrækkeligt. Igen kommer det helt an på situationen og konteksten.
Efter festen: oprydning og rengøring af festlokalet
Dagen derpå er det vigtigt at vide, om du selv står for rengøringen af festlokalet, eller om det er udlejerne, der gør det. Det er noget af det vigtigste at få på plads, når du lejer lokalet. Ingen ønsker nemlig at stå der med et festlokale, der trænger til en rengøring, men ingen til at gøre det rent.
Hvis det bliver tilfældet, kan udlejerne komme til at stå for det hele selv – og så vil du højst sandsynligt ikke komme til at leje lokalerne igen. Så vær sikker på, hvordan landet ligger ved udlejningen. På den måde ved du også, hvornår du senest skal være ude at lokalerne – hvis rengøringshjælpen kommer og skal have adgang til lokalerne lige efter festlighederne.
Uanset om du selv skal gøre festlokalet rent eller ej, så sørg dog altid for at rydde det værste op efter festen. Sørg selv for pant, tomme flasker, rod på gulvet, glemte sager og så videre. Det gør det nemmere for rengøringen at komme i gang med arbejdet. Sørg også for at lufte godt ud, så rengøringen bliver så behagelig som muligt.
Bliv klar til festen med vores råd til leje af festlokale
Vi håber, at du føler dig klogere på området angående leje af festlokaler. Det lyder så simpelt at finde et lokale, hvor du kan holde din fest i, men der er faktisk mange faktorer, man skal tænke over. Et festlokale er nemlig ikke bare et festlokale, men det er også det, der skaber rammerne for din fest.
Festlokalet skaber ikke bare rammerne i bogstavelig forstand, da det er der, festen holdes. Festlokalet gør nemlig også det, at du kommer videre i hele planlægningen af festen. Lokalet kan nemlig give muligheder, eller begrænsninger, hvad angår antallet af personer, der kan komme med til festen. Det kan også gøre dig klogere på, hvordan du skal bære dig ad med maden, festlige indslag, bordplan, DJ og meget mere.
Sørg derfor for at få styr på leje af festlokalet som noget af det første i din planlægning. Udlejningen skal gerne ske en god håndfuld måneder, før festen afholdes. Der er mange mennesker, som året rundt er på udkig efter festlokaler, så de kan hurtigt blive udlejet.
Har du forelsket dig i et særligt festlokale, som, du tænker, andre også kunne forelske sig i, er der ingen tid at spilde. Få lejet lokalet, så du kan få mere ro på og komme videre med resten af planlægningen.
Sørg for, at du er godt dækket ind i forhold til, hvordan du helt præcist skal forholde dig til udlejningen. Så kan du have en rigtig god fest, og så behøver udlejerne ikke være bekymrede for, om nogle regler bliver overtrådt midt i festlighederne.