MAD UD AF HUSET TIL FØDSELSDAG
Fylder du år? Tillykke! Uanset alder er der altid god grund til at holde en ordentlig fødselsdagsfest for din familie eller venner. For hvem elsker ikke at blive fejret? På din fødselsdag burde du ikke være tynget af madlavning og praktik, men i stedet bruge tid på at hygge med dine gæster. Når du bestiller mad ud af huset til fødselsdagen hos os, får du ikke kun leveret velsmagende mad lige til døren. Vi leverer også tid, så du kan slappe af og blive fejret, som du fortjener.
Tag-selv buffet til fødselsdagen
Buffet til fest er altid et godt valg til den store fejring, der ikke behøver være formel med tallerkenservering og fin anretning. Med en buffet kan du både vælge dine egne favoritter og sørge for, at der er noget for enhver. Her kan den enkelte gæst selv tanke op af de retter, der falder i deres smag. Vi har et stort udvalg af buffeter til forskellige typer fester.
Ved alle vores buffeter kan du tilkøbe ekstra retter, men vil du skabe din helt egen perfekte festmenu, skal du vælge vores vælg-selv-buffet. Her får du mulighed for selv at vælge hvilket kød, kartoffel og grønt, du vil byde dine gæster på.
Vil du blot have en velsmagende og klassisk menu, du ved, alle dine gæster vil synes om, skal du vælge en af vores faste menuer. Her har vores kokke selv sammensat en menu med retter, der passer godt sammen, og som alle kan lide. Har du desuden vegetarer blandt dine gæster, kan du også imødekomme dem ved at vælge vores vegetariske buffet med lækre, kødfrie retter.
Vores populære hapsermenu er også et godt valg til fødselsdagsfesten, hvor der rigtig skal hygges. Hapserne minder om tapas og tilbyder godt til ganen fra flere forskellige nationaliteter. Med hapsermenuen kan dine gæster også mingle med mad i den ene hånd og vin eller øl i den anden. Det er med til at skabe en ekstra god og løs stemning til festen.
Invitér dine gæster til en skøn frokost-fejring
Der er ingen regler for, hvornår man kan fejre sin fødselsdag. Er der mange børn med til festen, går du tidligt i seng eller vil du bare gerne fejre din fødselsdag midt på dagen, er en frokost-fejring ikke helt dårlig. Vi synes også, at en fødselsdagsfejring med frokost har noget magisk over sig. For her er der ingen regler for, hvad en middag skal indeholde.
Vi har flere lækre menuer, der egner sig godt til en fødselsdag, hvor dine gæster inviteres til frokost. Du kan bl.a. servere det store, kolde frokostbord, der byder på klassiske middagsretter lige fra fisk til kød – naturligvis med friskbagt brød til. Også den velsmagende, ikoniske smørrebrødsmenu er helt ideel, hvis du vil vælge en menu, der falder i god smag hos de fleste.
Brunch til fødselsdag
Brunch er oplagt, når du skal fejre din store dag. Her kan sovetrynerne og natteravne få lov til at sove længe, og A-menneskene bliver forkælet med en lækker frokost. Her får du det bedste af begge verdener. Det samme gælder for selve brunchen. Brunch består af velsmagende retter fra både det søde og det salte køkken, så der er noget for enhver.
En anden fordel ved vores brunch er, at du selv vælger, om du vil gå med kokkens menu eller blande dine favoritter. Med vores vælg selv-brunch kan du enten skabe en traditionel brunchmenu eller en overdådig brunch bestående af dine favoritter. Her kan du altid vælge mellem over 20 forskellige retter. Har du brug for en nem løsning, er vores klassiske brunch et godt valg. Her har vores kokke sammensat en god blanding af retter, der falder i de flestes smag.
Tallerkenservering til den fine festmiddag
Skal du holde rund fødselsdag, eller ønsker du blot at fejre din fødselsdag med andet end buffet? Med vores klassiske festmenu med tallerkenservering får du en menu, der er skabt til portionsanretning. Her får hver gæst serveret en ret i stedet for den typiske buffet eller bordservering. Det kan både give din fest et mere eksklusivt udtryk og være med til at sikre, at dine gæster bliver og hygger sig nede ved bordene – blandt andet hvis du ikke har plads til en buffet.
Vælger du tallerkenservering, kræver det blot, at du eller nogen andre hjælper med at servere hver ret for gæsterne, så de får maden nogenlunde samtidig. I menuen vælger du selv, hvor mange retter du vil servere for dine gæster. Vi tilbyder både forret, hovedret og dessert samt mulighed for tilkøb af ekstra brød, sovs eller dressing.
Gør det nemt, når du skal fejres
Når du bestiller mad ud af huset hos Kokken & Jomfruen, vælger du selv, om du vil afhente eller få maden leveret. Maden pakkes i termokasser, så den er varm, når du skal bruge den. Retterne er anrettet på hvide porcelænsfade, så det er muligt at sætte maden direkte ind på bordet. Det gør det nemt for dig som vært at servere god maden, uden at du skal stå med alt besværet med madlavning.